Lille spejl på væggen der...

Kender du det, at du bliver bombarderet med idealer om det perfekte liv uanset, hvor du går eller, hvor du ser? Men er andres liv virkelig mere perfekt end mit? Har andre mere styr på deres skoleopgaver? Har de en bedre famille, bedre venner, flottere tøj eller for så vidt en flottere krop? Hvorfor er det, at unge kvinder og piger i dag skal leve op til urealistiske krav om, hvordan vi skal se ud eller hvilke personlige egenskaber vi har? Og hvorfor er det, at når vi har oplevet et eller andet fedt, skal det postes på de sociale medier, så vi kan flashe vores ”storhed” over for andre?

Jeg kender en pige, der engang havde rigtig meget fokus på, hvordan andre opfattede hende, og hun har stadig væk fokus på det den dag i dag. Den pige kunne muligvis godt være mig selv. Hun vil og skal derfor være dygtig og ambitiøs i skolen, en god datter over for hendes forældre og ikke mindst en loyal og støttende veninde.

De kan godt være stolte af mig… I hvert fald når det lykkes for mig, for det lykkes ikke altid at leve op til at de krav, og ikke mindst mine omgivelsers krav. Jeg har tit en følelse af utilstrækkelighed, at det godt kan være lidt svært altid at skulle præstere og være perfekt. Jeg ved, at der er rigtig mange andre piger, der har det på samme måde. Vi tror at vi skal være perfekte hele tiden! Vi bruger mængder af energi på at se godt ud, virke som om at vi har tjek på det hele og har succes. Vi tænker meget på, hvad andre synes om os, hvad andre tænker om os og om de har et godt indtryk af os. Vi tror, at alle andre stiller lige så høje krav til os, som vi selv gør.

Vi piger stræber hele tiden efter det perfekte, det bedste, men måske at vi kvinder ville være mere afslappet, hvis vi bare gav los på nogle enkle punkter i livet.

Vi skal gennemtænkte, hver eneste situation til ende, inden vi har levet den. Det kan da godt være at det er pinligt, hvis jeg efter en brunch aftale, med ham den søde, opdager at jeg har siddet og talt i flere timer, og ikke mindst har grint ekstremt højt, med birkes mellem tænderne, hvor efter jeg rejser mig og finder ud af at jeg har svedpletter under armene. Ja gu’ er det pinligt, men det er også en del af livet! Af livet som det skal leves.

I stedet tænker vi tanker som: ”Mon ikke min veninde synes jeg er vildt irriterende, når jeg endnu engang ringer for at snakke om min ikke eksisterende kæreste? Mon min lærer synes jeg er dum, hvis jeg beder om hjælpe til denne opgave? Bliver jeg lykkelig? Får jeg 2,5 børn som samfundet anbefaler, og ikke 1,9 som alle andre? Finder jeg en mand, som elsker mig? Og hvad nu hvis jeg viser min revne i facaden, synes de så, at jeg er doven, barnlig eller dum?” Ja, det kan da godt være at det forholder sig sådan, men der kunne også være en mulighed for, at de synes at jeg gav lidt mere af mig selv, ved at vise at jeg kan være sårbar. Altså mig som den ægte mig og ikke min polerede facade.

Listen er lang, og vi kan finde mange måde at kritisere os selv på. Det er også en måde at holde os selv tilbage på, ikke at stikke næsen for langt frem. Vi kunne jo få et slag eller to over næsen. Dog skal vi huske på, at det er livets bump, der former os og gør os stærke. Men det er nemmere at sige bagefter end midt i episoden, I KNOW.

Jeg kigger ofte mig i spejlet, og ønsker at jeg kunne se anderledes ud. Jeg ser på pigerne i modebladene og tænker: ”Sådan burde jeg se ud! Der er sådan jeg vil se ud! Det er sådan folk vil have mig til at se ud, så synes de nok jeg er bedre! Hvis jeg så sådan ud, vil alting blive lettere!” Og jeg ved at der også er mange andre piger ude i denne verden, der sidder og tænker det! Jeg ved godt at billederne ikke er fuldtud realistiske. Der er blevet lagt filter og drejet på alle pigerne i Photoshop. Alle har jo skønhedsfejl, skønhedspletter eller lidt fedt på maven, men det glemmer vi piger tit, når vi bladre igennem siderne med de smukke piger på. Mange danske piger har et negativt syn på deres krop, og dem selv. Mange mennesker siger, at det er det ”indre” der tæller, men det kan man jo sagtens sige, når stort set alle dømmer på udseende. Har du nogensinde set en pige i en af Christophers musikvideoer, som ligner de piger, der går på gaden? Nej vel? Alle pigerne er smukke og tynde. De er sikkert også søde, men de bliver fremstillet som et objekt. Medierne og profilerne på de sociale medier, får det i hvert fald fremstillet som om, at man skal se ud på en bestemt måde. Hvis du vil have et godt og lykkeligt liv, så skal du se perfekt ud, du skal kunne sige de rigtige ting og du skal have ene af 12-taller.

Jeg ved jo godt, at jeg ikke behøver at opfylde alle de krav, som jeg selv og omgivelserne opstiller. Det er dog i sandhed, det vi piger prøver på at gøre. Vi har travlt med at fokusere på det perfekte, og hvad andre tænker om os. Derfor går vi i forsvar ved at påpege vores fejl, før andre gør det. De kritiske øjne ser indad. Vi tror at alle andre dømmer os på vores fejl og mangler, men det er faktisk vores egne øjne vi ser med.

I stedet for den negative tænkende facade omkring en selv, så skulle vi i stedet tage ”ja-hatten” på, og fortælle om vores stærke sider. Vi kan da alle blive enige om, at det er meget mere spændene at høre på.

Hvad vil der egentlig ske, hvis jeg sagde til min veninde: ”Jeg synes selv, at jeg ser godt ud” eller ”jeg synes jeg er blevet god til at dans”? Måske vil hun grine, men måske vil hun tænke lidt over tingene. Få ord kan gøre noget for selvtilliden. Og selvom vi gør mange tanker om os selv, så kan vi ikke styre, hvad andre tænker om os. Vi kan derfor lige så godt bruge vores energi på noget andet, nemlig at tænke jeg er perfekt som jeg er.

Hvis man virkelig vil gøre noget godt for sig selv, så skal man nok snarere sige fra overfor perfekthedskravene! Det vil jeg prøve. Vil du være med?

//Kærligst

Julia Soophia