STEP 1 - Kontakt med mit indre barn?

Kom i kontakt med 'Mit indre barn?'

Jeg er delebarn. Det er vist meget moderne. Det er jeg sammen med 1/3 af alle danske børn. Det er lidt vildt. Nå, men hjemme hos min far har jeg to små søskende, Mathilde på 4 år og Laura på 2 år. Jeg sad og kiggede på dem, og jeg blev total inspireret til mit næste blogindlæg.

Hvis du nogensinde ser små børn, vil du bemærke, hvor frie de er, og hvor lidt de bekymrer sig om hvad andre mennesker tænker om dem. De er glade og de er ikke mindst til stede i øjeblikket. Jo ældre jeg er blevet, er jeg blevet meget mere bevidst om, for det første, hvad andre mennesker tænker om mig og for det andet får jeg sværere og sværere ved at være i øjeblikket. Det kan lyde åndsvagt, for jeg er jo fysisk tilstede, men ikke altid mentalt.

Kender du det, du skal til eksempelvis en fødselsdag, som du har glædet dig til i 100 år. Aften kommer, det er hyggeligt, musikken er god og selvskabet er fantastisk. Du er der, du er en del af det, men samtidig ikke. For i dag er der altid en forstyrrelse, nemlig SoMe. De trækker så meget i os alle sammen, om det er Instagram, Facebook eller SnapChat. Telefonen ligger nede i lommen og vil i kontakt med dig, MEN hvorfor er den vigtig i nuet. Har jeg ikke sagt 'ja-tak' til at være sammen med dem, der sidder lige overfor? Dem som er i selvskabet og i dette rum? Men så kigger jeg op og alle har gang i deres mobiler. Men hvorfor?

Jeg kan ikke give et svar, men jeg ved at vi alle lige så godt kunne sidde forskellige steder i landet i stedet for i samme stue. Vi er der jo ikke.

Jeg tænker at mit første step skal være at være til stede i øjeblikket, og nyde det. Jeg vil prøve at finde min indre barnlige og umiddelbare glæde frem, i stedet for at tænke og fokusere på alt muligt andet, end det du faktisk er i gang med. Det er tit forventningens glæde der er større end selve eventen, men hvis jeg nu gjorde en indsats for at nyde nuet, tænker jeg at det det kunne være omvendt.

Jeg vil stræbe efter at være mere umiddelbar som mindre børn. De er deres sande natur, bare den de er. De er endnu ikke blevet socialiseret til passe ind i en bestemt rolle i samfundet. De er ligeglade med, hvis folk tror, ​​at de er dumme, mens de hopper gadedrenge hop hele vejen ned til byen. Det betyder ikke noget for dem, for de gør det de har lyst til. Det der gør dem glade! Jeg tænker, at hvis jeg skal i kontakt med mit indre barn, skal jeg droppe facaden og bare nyde øjeblikket, være i nuet, have det sjovt og hoppe gadedrengehop, hvis det er det jeg har lyst til.

Vi spiller ALLE en rolle for at passe ind i samfundet, og vi undertrykker dermed vores sande natur af frygt for, hvad andre tænker. Hvis jeg er bange for at blive dømt af andre, så må jeg prøve at huske på at det er den del af mig der tænker socialiseret, ikke den virkelige mig. Og jeg VIL VÆRE MIG og ikke den som alle andre forventer!

Jeg vil i step 1 arbejde på min 'barnlige' umiddelbare glæde ved livet og leve i nuet som mindre børn. Måske det er vejen frem? Vil du være med?

//Kærligst

Julia Sophia