Jeg kommer ud med noget, der går mig på...

Lige nu er klokken 01.31 på mit ur, og jeg har sat mig til at skrive et indlæg fordi jeg ikke kan sove. Men der er en grund til at jeg ikke kan sove. Det er ikke fordi, jeg har byttet rundt på dag og nat eller set en uhyggelig film, tværtimod. Grunden er egentlig at der er en ting, der går mig virkelig på, men som jeg ikke før nu vidste at den gjorde. I sommers startede jeg i 9. klasse, og vi havde fået nye klasser. Ny klasse = nye venner = ny vennekreds. Nye venskaber blev skabt, og især for mit vedkommende. Jeg har lært nogle helt utrolige piger at kende, og det er jeg rigtig glad for. De er nogen af mine bedste og tætteste veninder i dag. Men det kræver tid at passe et venskab. Og for mit vedkommende endte det med at et venskab blev sat på standby, men ikke kun for min side af, men også fra hendes. Hun havde også fået nye venner og en ny vennekreds, ligesom mig. Jeg havde bemærket det, men det havde aldrig gået mig på, for jeg havde jo også fået nye venner. Nye venskaber er altid spændene, så man skubber tit de gamle væk, i hvert fald længere væk. Er det ikke rigtigt? Det skete i hvert fald for mig. Hun spurgte mig om det gik mig på, jeg svarede nej, for det gjorde det ikke der, eller så var jeg bare ikke klare over det. Hun spurgte mig igen her i det nye år, og der vidste jeg at det gjorde, men vidste ikke hvordan jeg skulle sige det til hende. Jeg vil jo heller ikke lyde som om hun ikke måtte have andre venner end mig. Jeg ville være stærk, som hun måske ved. Så jeg prøvede at pakke det ind, men jeg pakkede det vist lidt for godt ind… HOV Hun var som en søster for mig, min bedste veninde, soulmate, men nu ved jeg ikke rigtig hvor jeg har hende. Jeg føler mig svigtet, men ved ikke helt om jeg kan tillade mig det. Var det mig der svigtede hende først, eller omvendt? Svigtede vi overhovedet hinanden eller skubbede vi bare hinanden væk? Jeg ved det ikke, men følelsen og tårerne jeg sidder med lige nu, er ikke den sjoveste dans på røde roser. Jeg er en person, som har svært ved at lukke ordentligt op, for andre. En person som er svær at komme helt tæt på, eller det troede jeg. Hun kom meget tæt på mig, og det var godt, og er stadig godt, for jeg holder meget af hende, rigtig meget! Men jeg føler ikke at vores bånd er specielt stærkt længere, og jeg ved heller ikke om det kommer til at blive det igen. Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med det her indlæg. Jeg tror faktisk ikke jeg vil nogen vegne. Jeg ved ikke om det giver mening, eller om det hele bare er russisk. Men jeg har bare brug for at komme ud med det. Jeg ved ikke om det er smart at det er her på bloggen, men sådan bliver det, for jeg vil vise at der ikke kun er gode ting, men også dårlige. Jeg ved godt at venskaber kommer og går. Men jeg havde aldrig troet at det her venskab ville gå i stykker. Jeg troede det var for evigt. Måske finder vi vejen igen. Jeg opgiver ikke så nemt. Jeg vil kæmpe for det der er godt, og dette er værd at kæmpe for … //Kærligst Julia Sophia