ET NYT KAPITEL
- Julia Sophia
- 16. aug. 2017
- 3 min læsning
OKAY WHAT!! Længste skrive pause jeg har haft! Det er næsten 4 uger siden, jeg sidst har uploadet et nyt indlæg, hvilket er for dårligt! Jeg lover at være mere aktiv. Jeg har også mere tid nu, end før. Alle mine tætteste venner, som jeg har tilbragt min hverdag med, er nemlig rejst på efterskole, hvor de skal tilbringe 10. klasse. Jeg skal dog arbejde mere i den kommende periode (næsten fuldtid), og selvfølgelig tilbringe tid med familien. Lige nu går jeg ikke skole, da jeg venter på at skulle rejse til München. Dermed har jeg mere tid til min blog, og de skønne følgere har jeg. Når men, stort set hele mit netværk er taget på efterskole. Det synes jeg er lidt underligt, da de alle er i gang med at skabe et nyt kapitel i deres liv, mens der går noget tid før jeg får lov til at skabe et nyt kapitel i mit liv. Men ærligt, så føler jeg mig lidt ensom. Der er ingen jeg kan ringe til, og lave en aftale med. Seriøst ALLE er afsted. Men sådan er det, og jeg glæder mig til at følge dem lidt via de sociale medier, og så glæder jeg mig selvfølgelig til at jeg skal afsted. Nå men, der er måske gemt en lille kreativ sjæl i mig. Jeg har lavet en plakat til nogen af mine veninder, som jeg synes er blevet meget fin. Det var en lille gave, som de kunne pynte deres efterskoleværelse med, hvis de havde lyst, for at gøre det lidt mere personligt. Men der er to gaver, der har taget meget af min tid, og som har været rigtig sjove at lave. Jeg havde nemlig, med to af mine veninder, aftalt at lave en kreativ gave, til hinanden, nu når vi skal være væk fra hinanden i et år. Og ja du læste rigtigt ‘lave til hinanden’ … ikke købe. Til min ene veninde lavede jeg det man kalder ’Open when letters’. Hvis du ikke kender konceptet, så er det nogle breve, som modtageren skal åbne, når humøret passer til det, der står på det enkelte brev. Indholdet i brevet passer så til overskriften på brevet. Jeg havde også valgt at ligge nogle gaver med til nogle af brevene, fordi jeg synes tingene vil passe perfekt sammen. Eksempler på brev i kassen var: ‘Open when you’r sad’, ‘Open when you miss me’, ‘Open before your first game’, ‘Open when you’r sick’ … osv.

Til min anden veninde lavede jeg en krukke, hvor der var en masse små sedler i. Der er 3 slags sedler i 3 forskellige farver. I mit tilfælde pink, lilla og blå. Hver farve har så et tema, f.eks. indeholder de blå sedler ‘minder og oplevelser’ som jeg har haft sammen med min skønne veninde. De lilla er ‘Citater & sange’ og de pink er ‘grunde til at jeg elsker dig’. Der en seddel til hver uge, på den måde ‘glemmer’ hun mig ikke i løbet af året.

Jeg fik også en gave af de to veninder. De var helt fantastisk og dem er jeg VIRKELIG glad for! De kunne ikke have købt noget til mig, som jeg ville blive gladere for end det de har lavet. De kom lige fra hjertet. Begge gaver, betyder virkelig meget for mig, fordi jeg ved de har brugt meget tid og kærlighed på dem, valgt dem til mig og så elsker jeg jo bare kreative gaver. Jeg skal helt sikker have begge gaver med til München!
Jeg synes en kreativ gave er en fantastisk ting at lave til hinanden. Det er hyggeligt at lave og modtage (synes jeg). Processen sætter tanker og følelser i gang. Gaverne indeholder gode minder som vi har sammen og faktisk bliver gaven i sig selv et minde, da det er en ‘keeper’ til evig tid.
//Kærligst Julia Sophia
Yorumlar