THE DIFFERENCE // PART 1 // SKOLESYSTEMET

Forskelle på Tyskland og Danmark // Part 1 // Skolesystemet

Hvis du ikke har opfanget det, hvis du er ny her på bloggen eller hvis du bare havde smidt det totalt ud, så tilbringer jeg det her år i München. Jeg har spurgt på min instagram, om i vil læse om ‘Forskelle-på-Tyskland-og-Danmark-indlæg’. Der var en del af jer, der svarede JA. Det er jeg glad for og det var heldigt, for det er lige et indlæg jeg har lyst til at lave.

Der er et par væsentlige ting, som gør den tyske skole meget anderledes end den danske skole. For eksempel…

Hvad er en computer?

En af de ting, der virkelig skiller de to skolesystemer fra hinanden, er noget så simpelt, som den måde undervisningen forgår på. Hernede i München, jeg ved at det er anderledes andre steder i Tyskland bl.a. i Nordtyskland, er der ikke noget der hedder computer og internet i skoletiden. SAY WHAT! Vi er tilbage til pen og papir. ALT forgår i hånden, store skoleopgaver, tester og alle de noter du har lyst til at skrive. Det er fuldstændig den omvendte verden for mig (os), at alt dette skal skrives i hånden. Nu tænker du sikkert ”Okay shit, old fash, gammel eller hvad!?” Jeg tænkte nemlig lige præcis det samme, og tænkte meget over hvordan jeg skulle undvære min computer. Det er jo en hver dansk skoleelevs liv. Det at undvære ordbog, tekstprogrammer og Google, det er ikke nemt. Google is your friend! MEN MEN MEN jeg er faktisk blevet super positiv overfor det. Det skaber en anden ro at klassen er computer- & mobilfri. Jeg siger ikke at vi skal begynde på det i Danmark, men jeg synes faktisk godt at man kan variere lidt.

Da jeg var yngre, og hvis jeg skal indrømme det måske stadigvæk, var (eller er) jeg totalt jaloux på min mor over hendes håndskrift. Den er SÅ FLOT, og jeg ville ønske det var min håndskrift! Jeg synes der er noget ‘kunstnerisk’ i at kunne skrive pænt. De fleste unge i Danmark kan ikke skrive pænt, for vi er ikke vant til at bruge vores håndskrift til noget. Fra vi er i de små klasser afleverer vi opgaver elektronisk. Mange skriver dagbog elektronisk, indkøbssedler bliver skrevet på mobilen og ja stort set alt bliver afleveret til modtageren med en ‘elektronisk-font’. Det er faktisk ved nærmere eftertanke, lidt upersonligt. Mine klassekammerater har været vant til at aflevere alt håndskrevet siden 1. klasse.

Og det er ikke bare skrevet i hånden med en ganske normal kuglepen, men med en fyldepen. Der er sikkert mange af jer, der ikke ved hvad det er, men det er en stor ting hernede når man skal have sin ‘første Füller’. Nu har jeg kigget på min klassekammeraters håndskrift i noget tid, og gud hvor skriver de altså også forfærdeligt flot. Så jeg regner med at når jeg kommer hjem, så har jeg en lige så flot en håndskrift. Jeg kan i hvert fald håbe …

Frau und Herr

Vi er IKKE på fornavn med vores lærer. Det hedder altså ‘Frau’ og ‘Herr’ og så deres efternavn. Det er lidt anderledes, og jeg var i starten lidt bange for, at jeg skulle glemme det, men det kommer helt naturligt. For det første er der en respekt omkring dem, og for det andet så kender jeg slet ikke deres fornavn. Jeg fornemmer faktisk, at det er sådan i mange lande uden for Skandinavien.

ALT afhænger af din karakter

Karakter i folkeskolen er VIGTIG! Ikke som i Danmark vigtig a la ‘Fedt jeg har fået et 10-tal’, men vigtigt fordi at uddannelsessystemet er niveauinddelt og ikke aldersinddelt som hjemme i Danmark. Lige fra 2. Klasse får du karakterer. Fra 4.klasse er de vigtige. Fra 1. til 4. Klasse går du i ‘Grundschule’ og de karakterer du får i 4. klasse er adgangskrav til din videre skolegang. I grundskolen er skalaen fra 1-6, hvor 1 er bedst. De bedste børn bliver fra 5. Klasse optaget i ‘Gymnasium’, de middel kloge (altså efter karaktererne) kommer i ‘Realschule’ og de mindst begavede kommer i ‘Middelschule’.

Det vil sige af hvis du f.eks. ikke har rene 10 og 12 taler, når du forlader 4. klasse, så kan du altså ikke gå på den bedste skole, og det kan have meget at sige for din fremtid. Hvis du f.eks. er så dygtig, at komme på ‘Gymnasium’ fra 5. klasse, men dine karakter begynder at hænge lidt, for eksempel i 7. Klasse, så skal du rykke ned på den anden bedste skole, når skoleåret er slut. Hvis f.eks. at du ved at du gerne vil gå på universitetet efter folkeskolen, så skal du ende på ‘Gymnasium’. Det er den eneste skole, der giver direkte adgang til universitetet. Du skal først gøre dig fortjent til at rykket et niveau op, og derefter skal du gå klassetrinet om igen. Skifte af niveau er også lige med skifte af skole, da skolerne ikke ligger samme sted.

Den måde skolen fungerer på, får selvfølgelig også børn til at knokle mere i skolen, give den gas, og på en måde tvinger man dem til at lære. Der er mange positive ting i det, men jeg synes bare, det er en generel forkert måde at gøre det på. Deres skolesystem gør, at der bliver stillet ekstremt mange krav til børn fra 2. Klasse. Det er et KÆMPE pres, der ligger på deres skuldre. Og du opdeler virkelig hurtigt samfundet. Vi skal være rigtig glade for det skolesystem vi har i Danmark, jeg tror vi tager det forgivet. Der er nogen børn her i Tyskland, der først går ud af 10. Klasse (altså 9. Klasse i Danmark) når de er 18 år, på grund af skolesystemet. Jeg gik altså ud af den danske folkeskole, da jeg var 15 år!

Jeg håber du synes det var hyggeligt at læse, og fandt det interessant. Jeg glæder jeg mig til at skrive næste afsnit af ”Forskelle på Danmark og Tyskland”.

//Kærligst

Julia Sophia