SPÆNDENDE PÅSKEPLANER
- Julia Sophia
- 23. mar. 2018
- 2 min læsning

Jaa, så blev det endelig den skønne dag på ugen igen, hvor weekenden bliver skudt i gang. For mig betyder denne fredag også, 2 ugers påskeferieferie, som der skal til at begynde! Nede i Bayern, hvor jeg som tidligere fortalt er bosat for et årstid, har man 2 ugers påskeferie, så det er lidt noget andet end den danske påskeferie. Jeg tænkte jeg ville fortælle jer lidt om mine påskeplaner, for jeg kunne godt tænke mig at involvere jer, skønne følgere, lidt mere i mit privatliv.
Jeg har en masse skønne påskeplaner. Størstedelen af min første uge, kommer min far, min fars kæreste Line og mine to små søstre til München. Altså ned til mig. Jeg glæder mig super meget til at se dem igen, og vise dem rundt til alle mulige små og store seværdigheder. Vi har ikke en masse forud bestemte planer, hvilket jeg super godt kan lide, så kan man bare tage det lidt hen ad vejen. En ting har vi dog talt om, og det er at vi muligvis skal ud at stå på ski en dag. München ligger ikke langt fra de sydtyske og østrigske skisportssteder. Skærtorsdag d. 29 marts kører min familie nord på igen, og jeg flyver sammen med en tysk-veninde mod Danmark, arghh! Jeg glæder mig helt vildt til at vise hende Danmark. Vi flyver München-Oslo-Billund. Lidt skørt at flyve helt til Oslo for at skifte, men der er ingen direkte afgange fra München til Jylland. Nååå men, Det bliver en oplevelse for hende, men også en STOR oplevelse for mig. Jeg har tænkt mig at vise hende rundt i Aarhus selvfølgelig, både shopping og sightseeing. Jeg vil også vise hende Vesterhavet, Aalborg og København. Vi flyver hjem fra København og direkte til München. Af andre planer skal hun med i en dansk skole, for en dag, og prøve at være med til en dansk påskefrokost. Jeg vil gerne have hun får oplevelsen af et normalt dansk liv, som teenager. Det kunne være super sjovt, da jeg har oplevet at være en normal dansk-teenager i Tyskland. Men alt det her med Danmark, det skal I nok få en opdatering på!
//Kærligst
Julia Sophia
Comments