top of page

Billeddagbog - turen går til Ungarn

  • Forfatters billede: Julia Sophia Bødker Christensen
    Julia Sophia Bødker Christensen
  • 15. jul. 2018
  • 2 min læsning

Jeg er lige kommet retur til München fra Ungarn. Turen til Ungarn var med mit danske håndboldhold. Det er tredje år i træk vi tager turen til Ungarn, nærmere betegnet Balatonfüred. Hvis du fulgte med på bloggen sidste år, så kan du måske huske jeg skrev et indlæg om turen til Ungarn. Det er præcis samme koncept som sidste år (og for den sags skyld også det første år hvor vi var afsted) Vi tager fra Danmark til Ungarn i bus, vi spiller 3 ’dages’ håndbold (tirsdag, onsdag og finaledagen fredag), har en hyggedag eller tur dag om du vil og en dag, hvor vi lige lander efter en 22 timers bustur, nemlig ankomstdagen mandag.

Håndboldmæssigt så tog vi sidste år sølvmedaljerne med hjem til Team Favrskov, men det her år kom vi desværre hjem uden noget. Vi endte på en 4. plads, men vi er og var fint tilfredse med det. For det det første havde vi ikke spillet sammen i et år, da vi har været spredt i alle retninger i vores 10. Klasses år. Vi havde ingen målmand med derned, og så er det altså bare super svært, da målmanden er en vanvittig vigtig spiller på en håndboldbane. Men en kæmpe TAK og stor RESPEKT til nogen af mine seje holdkammerater, som ’tog en for holdet’, og træk i målmandstøjet.

Ud over håndbolden, så havde vi socialt DET BEDSTE ÅR. Jeg tror vi alle havde glædet os på en helt anden måde, fordi vi ikke havde set hinanden i et år. Vi havde alle fået noget nyt med i rygsækken, som vi jo kunne dele ud af.

Så alt i alt skide skøn tur, og jeg ser allerede frem til næste år.

Skulle der være nogle håndboldpiger eller drenge, der læser min blog, kan jeg varmt anbefale turen til Balaton Cup i Ungarn. Det er SUPER sjovt. Turnering er for U14, U16 og U18-21 hold

//Kærligst

Julia Sophia


 
 
 

Comments


LET'S TAKE IT TO THE NEXT LEVEL!

#Julia.Soophia

@ 2017 / Julia Soophia

bottom of page